Danmark er i en trivselskrise. Alt for mange danskere mistrives – og kæmper med deres mentale helbred. Forebyggelse handler ikke alene om at sikre et længere liv, det handler også om, at danskerne skal trives i de år, de lever.

Vi har for første gang samlet mental og indre fysisk sundhed i en app. Vi anskuer sundheden anderledes end mange andre digitale platforme. Vi har ikke fokus på at lave færdige løsninger og opsætte lister over ting der skal gøres for at opnå enkelte mål.
Vi har en ambition om, at vores univers er det du tapper ind i, når du vil have information og inspireres til bedre mental sundhed.

MELIO er tid til dig.

Vores filosofi er at formidle information, der tager udgangspunkt i det hele menneske.

Visionen omkring mental sundhed og indre fysisk sundhed i et digitalt univers er vores bidrag til, at den enkelte med få ændringer kan skabe store forandringer i deres liv.

Vores ambition er ydermere at skabe bedre trivsel gennem samtale. At sige det højt og være åben omkring det sted i livet vi står. Vi ved det har en stor betydning at vi ikke føler os alene med de følelser og tanker vi har. Det vil vi gerne bakke op om med denne app.

Vi tror på, at MELIO er et godt forebyggelsesmateriale, som selvfølgelig også tager hånd om dem, der allerede føler sig ramt af nedsat mental trivsel. MELIO er også til dig hvis du er pårørende eller hvis du blot er nysgerrig på de forskellige emner.

Det handler om at mærke sig selv, være sit unikke individ, tage livet i egen hånd og blive den bedste udgave af sig selv.

MELIO betyder, at selv ved en lille forandring, vil du opleve en stor effekt.

Det tror vi på!

Vi har brugt fagpersoner, eksperter og personlige historier i vores udarbejdelse af det materiale, der ligger tilgængeligt i appen.

MELIO er et dynamisk univers hvor vi hele tiden bevæger os med de mentale tendenser der rører sig i samfundet og i livet omkring os.

Gitte Høj

Gitte Høj

Med mere end 20 års erfaring inden for human ernæring og sundhedsformidling har Gitte Høj markeret sig som en stærk stemme i feltet. Hun har skrevet og medvirket i flere bøger og står bag et væld af artikler samt bidrag til både tv og radio. Gitte er særligt anerkendt for sin evne til at gøre komplekse sundhedsemner forståelige og nærværende – uden at gå på kompromis med faglig dybde. Hun kombinerer viden og journalistisk skarphed og formidler indsigter, der har betydning både for den enkelte og for samfundet som helhed.

Sara Maria Franch-Mærkedahl

Sara Maria Franch-Mærkedahl

Sara Maria Franch-Mærkedahl er tv- og podcastvært, forfatter og foredragsholder med mere end 20 års erfaring i at gøre emner som mental sundhed, selvudvikling og socialt engagement nærværende og forståelige. Med en baggrund i kommunikation samt videreuddannelse i intuitivt lederskab forener hun skarp journalistisk formidling med dyb menneskelig indsigt. Hendes styrke ligger i at skabe formater, der både rammer bredt og går tæt på.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få opdateringer på MELIO Mentale Nyheder direkte!

Tak for din tilmelding!