
En aften om overgangsalderen – viden, styrke og nye perspektiver
Overgangsalderen er en livsfase, der berører os alle – enten fordi vi selv står midt i den, eller fordi nogen tæt på os gør det. Alligevel er den stadig omgærdet af tabu, misforståelser og tavshed. Det er på tide, vi taler åbent om det – med nysgerrighed, humor og indsigt.
Derfor inviterer MELIO til en inspirerende og ærlig aften i selskab med Sanne Gottlieb og Caroline Fibæk – to markante stemmer, der brænder for at give kvinder viden, handlekraft og ro i mødet med overgangsalderen.
Sanne Gottlieb – sygeplejerske, certificeret menopause-rådgiver og forfatter – deler sin unikke kombination af faglig indsigt og personlige erfaringer. Hun sætter ord på de forandringer, der sker i kroppen og sindet, og giver konkrete bud på, hvordan vi kan skabe et mere åbent rum for samtalen – både derhjemme og på arbejdspladsen.
Caroline Fibæk – Komplementær Hormonterapeut™ og funktionel medicin-praktiker – giver dig håndgribelige redskaber til at styrke krop og velvære gennem kost, søvn, stresshåndtering og egenomsorg. Hun viser, hvordan overgangsalderen kan blive en tid med ny energi, dybere selvforståelse og frigørende forandring.
I pausen kan du forkæle dig selv med et glas, finde inspiration blandt spændende bøger og produkter – og ikke mindst møde andre kvinder, der også er nysgerrige på livet i forandring.
Mandag d. 9. marts 2026 klokken 19.00 – 21-30.
Dørene åbnes klokken 18.30.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål på aftenen.
Kom og vær med til at bryde tabuet, dele erfaringer og oplev, hvor meget kraft der faktisk ligger i overgangsalderen.
KØB DINE BILLETTER HER
Prisen er 299 kr. pr billet og inkluderer en goodiebag som blandt andet består af et års abonnement til MELIO
(normal pris for MELIO app alene er 69,- pr måned)